Søg i denne blog

onsdag den 2. oktober 2013

Conflicts pt. 2 (om at sige fra)



I min første praktik var jeg i en børnehave.
Det var fint nok, men det var slet ikke mig. Jeg synes at børnene var dumme og kedelige (yes, jeg er pædagog) og jeg kunne ikke finde ud af hvad jeg skulle gøre af mig selv. Men min vejleder var da meget sød, og de andre kolleger ligeså.
Omkring en uge inden jeg skal stoppe sker der noget.
Jeg sidder og har pause sammen med en dame. Hun var ansat på sådan noget løntilskud, men vi snakkede meget godt sammen. Og det gjorde vi. Det var en meget lang snak, og hun fortalte mig bl.a. om hende og sin mands sexliv og fortalte at han så meget porno, og at hun engang var vågnet fordi han havde siddet og set porno og spillet den af og så havde hun sagt: ”hva, har du brug for hjælp eller hvad?” og jeg vidste egentlig ikke hvad jeg skulle bruge disse informationer til, men grundet emnerne var jeg rimelig overbevist om at det var en privat samtale. Så jeg fortalte hende om mit forhold til arbejdet. 
Jeg sagde at jeg ikke rigtig kunne finde ud af børnene og at jeg hadede at tørre snot og røv på dem, og at jeg var ved at kaste op hver gang. Jeg kan ikke huske hvad jeg ellers fortæller, men dagen efter kommer min vejleder og giver mig et brev i hånden. ”Læs lige det her” sagde hun kort og gik videre. Jeg åbnede brevet, og der stod noget ála det her: ”Kære Christina. Vi skal have vejledning i morgen. Jeg har en række spørgsmål til dig: 1. Hvordan har du det med at tørre røv på børn? 2. Er du ved at kaste op når du skal puste næse på dem? 3. ..” osv.
Det var helt tydeligt, at hende løntilskudsluderen var gået direkte hen til min vejleder og sagt: ”Hej, Christina siger dette: ”
Jeg var total målløs. Jeg kunne virkelig have tæsket hende sønder sammen. Ja, også min vejleder for den sags skyld. Hold kæft hvor følte jeg mig taget i røven, og jeg gik grædende derfra. Jeg synes det var så uretfærdigt. Og jeg sidder stadig den dag i dag, 3 år efter og ærgrer mig over at jeg ikke fik sagt til luderen at hun havde lort i hovedet. (Nøj, hvor er jeg moden!)
Det står virkelig klart i min erindring, og det er helt sikkert en af de ting der dukker op når jeg overvejer konflikter og håndtering af dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar