Jeg er sukkerafhængig.
Det har altid været noget som jeg har grint lidt af, og nok ikke har taget så seriøst. Men jo, nu er det sgu sket. Jeg kunne godt komme med en lang psykologisk udredning... Så det gør jeg.
I starten gik det rigtig godt med mit bulk. Tanken "Det sker der ikke noget ved.." dukkede tit op, når jeg skulle spise noget. Og pludselig gik det bare stærkt. Det startede med at jeg en dag på arbejdet spiste noget pasta (i forbindelse med båldag og tomatsuppe), og så gik det egentlig lidt ned af bakke. Efter ca. 2 uger valgte jeg at veje mig, og da jeg til min store overraskelse ikke havde taget mere end 1 kg på, kunne jeg slet ikke kontrollere det. I starten gik det egentlig meget langsomt, men den sidste uge er det gået rigtig af helvedes til. Og da jeg i går slet ikke kunne fungere da jeg vågnede, og blev nødt til at spise is, (yes I did) for at overhovedet kunne lave noget, tænkte jeg: oh dear god.
Det er ikke mere end et år siden at jeg stoppede med at ryge, og jeg kan virkelig genkende min adfærd i forhold til at være afhængig af noget. Og for at det ikke skal være løgn, havde jeg ufatteligt meget lyst til at ryge i går. Helt ud af det blå. Jeg overvejede nærmest at begynde igen, bare for at få fred. Men det gik op for mig, at jeg ikke kan kende forskel på trangen, og faktisk at jeg virkelig har et problem.
Det eneste jeg kan erstatte smøger og sukker med er løb. Yes. Så, jeg besluttede mig for at starte i dag. Også med at spise sundt. Jeg er også afhængig af endorfiner, og det får jeg ikke udløst på samme måde når jeg kun vægttræner. Der skal sgu noget kondi til.
Så nu sidder jeg her, og er faktisk ret glad. Jeg har løbet og trænet (hvad fanden sker der for, at ALLE skal træne om søndagen? Var sikker på der var tomt) og spist enormt sundt. Jeg føler allerede det går den rette vej. Jeg vil fandeme ikke være sukker afhængig. Jeg vejede mig i øvrigt også i morges: 80,5 kg. Så, nu er det på tide.
Min plan er, at give det her en uge. Om en uge vil jeg veje mig, og hvis ikke der er sket noget, må jeg tilbage til et MEGET kontrolleret bulk. Planen er også at mit vægttab skal gå meget langsomt, så min krop kan følge med. Men, hell, jeg har sgu masser tid. Det skal nok gå godt.
I får lige et billede af Kim Kardash, fordi hun er fucking smuk. <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar