Har I lagt mærke til hvor populære disse indlæg er blevet i blogland? Haha, jeg må næsten deltage. (Og ja, det er sjovt fordi I overhovedet ikke kender mig)
1. Denne blog er anonym fordi jeg hader opmærksomhed. Og især fordi at jeg har så mange ting jeg gerne vil ud med, som jeg ikke kan stå inde for/gider diskutere i virkeligheden.
2. Apropos diskutere, det er jeg virkelig dårlig til. Især hvis det er noget jeg rigtig brænder for. Så ender det bare med at jeg siger ting som: "Fede lorte nar! Luk røven! Du fatter ikke en skid!" Osv. Og om muligt gerne et slag eller to.
3. Jeg har en smule vredesproblemer(^^), men det er ofte fordi jeg bliver frustreret og ikke forstår hvorfor folk kan opføre sig som de gør. Jeg benytter mig meget af dette citat: "Mod idioti kæmper selv guderne forgæves"
4. Jeg hader kaffe, jeg DØR virkelig over det.
5. Jeg er meget paranormalt interesseret, ser mange uhyggelige programmer og har lavet et par EVP-sessions om natten på diverse kirkegårde.
6. Jeg er rædselsslagen for fugle. I en hæmmende grad. Arbejder på det.
7. Mit drømmejob er på et Julemærkehjem.
8. Jeg spiller guitar og har gjort det i over ti år.
9. Jeg VIL udgive en bog en dag. Færdig slut.
10. Jeg har virkelig, virkelig mange sneakers. Og jeg hader når folk skal kommentere på det: "Hvad skal du med alle de sko?" JEG SKAL SGU DA GÅ MED DEM! OG SÅ LUK RØVEN FEDE NAR!
Sko er nærmest den vigtigste beklædningsdel for mig.
11. Apropos beklædning - .... jeg skulle lige til at skrive at jeg er modeinteresseret. Men, jeg har det sådan lidt:
Dog elsker jeg tøj og jeg synes selv jeg er enormt god til at sammensætte og skabe nye looks.
12. Jeg har ikke rigtig nogle forbilleder. Som I ved kæmper jeg med et vægttab, og har gjort det rigtig længe. Og i al den tid har jeg ikke fundet motivation/inspiration ved at kigge på andre pigers kroppe. Eller jo, jeg kan da godt se et billede af en flot trænet krop og tænke: "Sejt!", men det er aldrig noget med at jeg gemmer billedet på min mobil og går og kigger på det hver gang jeg føler mig umotiveret. Never. Det finder jeg simpelthen ikke nogen tilfredsstillelse i. Jeg leder efter motivationen og viljen inde i mig selv. For den er der. Og hvis ikke den er der, så er den der ikke. Så er det hvert fald ikke længere for min egen skyld jeg gør det. Giver det mening?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar