Hudløst ærlig

Min far er syg

Min far er syg. Det har han været i mange år. Måske altid.

Hans barndom har ikke været nem. Han har aldrig følt sig elsket af sine forældre.

Min far har været en succesfuld mand. Jeg har engang set en af hans lønsedler som var på over 80.000 kr.
Jeg tror han er lidt autistisk. Han kan hvert fald huske alle mulige tal, og han var et ”hot-shot” inden for IT da jeg var barn. Det er han nok stadig. Selvom han har problemer med at håndtere en Iphone, og slet ikke forstår hvad fanden man egentlig skal bruge facebook til. 

I dag er min far syg. Han sidder i en lænestol i sit rækkehus og ryger smøger og drikker kaffe dagen lang. Nogle gange er han sådan helt brun om læberne. Han elsker kaffe.
Han har ikke rigtig nogen pårørende. Kun mig. Jeg ved ikke hvorfor han ikke har andre. På en måde tror jeg, at han har skubbet dem væk igennem tiden. Jeg kan huske at han engang havde det meget med at ringe til folk når han var fuld. Ringe og græde og fortælle dem at han ville dø.
Så tror jeg de har trukket sig tilbage, det gad de ikke være med til. Det forstår jeg godt, det gider jeg egentlig heller ikke. 

Men nogle gange er min far min bedste ven. Et par gange om året er han så tæt på normal, han er næsten i mål. Og jeg elsker ham. Jeg elsker ham så højt. Vi laver så meget fis med hinanden, spiser Ben&Jerrys, griner og slås. Ja, min far er karateentusiast, og jeg synes også det er sjovt. Så vi øver forskellige slag og spark på hinanden.
Jeg kan snakke i telefon med ham mange gange om dagen, jeg tror rekorden er 7 gange. Men det gør mig ikke noget. For jeg synes kun, at han bringer glæde til mit liv. Han hjælper mig, han snakker med mig. Han er klog, det er han. Også livsklog.

Pludselig kan han blive syg. Det er han lige nu. Han har angst. ”Galoperende angst”, som han selv siger. Og det må man sige han har. Engang i mellem lukker han mig ind i sit univers, og fortæller om hvilke tanker han kan have, bare om at gå i bad. Hvor svært det er, hvor mange udfordringer der er på vejen og hvor mange ting der kan gå galt. Det er næsten ikke til at holde ud. Jeg får ondt af ham.

Nogle gange bliver jeg rigtig ked af det. For jeg vil gerne lade ham være og leve mit eget liv. Jeg vil gerne have, at hans liv ikke skal påvirke mit. Nogle gange vil jeg bare gerne være ligeglad. Men hvis jeg vendte ham ryggen, så ville jeg heller ikke have ham, når han har det godt. Og jeg tror også han ville dø, hvis han skulle leve uden mig. Så har han ikke noget. Det er sørgeligt, og det gør ondt inden i mig. 

Det gør så ondt i mig, at jeg engang i mellem selv overvejer hvad jeg lever for. Ikke på selvmordsmåden, men på den måde, at jeg ikke altid synes at livet er sjovt at have. Og det gør også ondt at bebrejde en, som jeg elsker så højt, at jeg ikke kan leve ordentligt.

Derfor er mit eneste håb, at han en dag bliver rask. Jeg ved af erfaring, at angst kan man arbejde med. Men hvorfor er han ikke nået dertil endnu? Han har været syg i så mange år.
Jeg ved, at han kan få det bedre. For det har han lige haft. Han har lige haft en rigtig god periode på over et år, så det kan lade sig gøre. Nu er han så blevet syg igen, og han har drukket en gang.

Min far har drukket rigtig meget. Og nogle gange tænker jeg: ”Hvad er det værste der kan ske?” Og det ved jeg godt. Det er at han dør.

Det tænker jeg meget på. Han drikker ikke lige nu, men jeg tænker stadig på, at han nok dør snart. Av, for fanden i helvede hvor er det hårdt at skrive.

Nogle gange går jeg rundt og er ked af det. Så sætter jeg mig ned, og tænker: ”Hvad er der galt?” Når jeg får gravet det frem, så handler det i bund og grund om, at jeg går og venter på at han dør.
At han enten selv slutter sit liv, eller at han dør af druk og medicin. 

Livet er hårdt. Men engang i mellem kan jeg godt synes det er strengt, at mit liv skal være hårdt, bare fordi min fars liv har været det eller er det. 

Hvis bare han var en fucking idiot, og jeg hadede ham. Så kunne han rådne op i helvede. Men det gør jeg ikke, jeg elsker min far meget højt, og han er et fantastisk menneske.

Han skal nok blive rask.