Instagram guurls

Okay, here we go.

Jeg er selv meget aktiv på instagram, og jeg elsker at kunne følge med i folks liv på den måde.
Elsker også at følge den gruppe tøsepiger, som hashtagger sig selv under #fitfamdk. (det gør jeg også selv, men jeg er sgu da også fit! Indeni)

Det her indlæg må på ingen måder opfattes som kritik eller nedladenhed. Jeg beundrer disse piger, og jeg synes at de alle er meget smukke og stærke og seje.

Denne gruppe af piger, ser jeg på en måde meget op til. Jeg nyder at følge med i deres liv, fordi det på mange måder gør noget ved mig.
F.eks. kan det godt motivere mig (på et eller andet plan), at se hvor smuk og fit man kan være, og at det rent faktisk kan lykkes at få et vaskebræt
Men på en anden side, så skræmmer det mig. Det skræmmer mig fordi, at jeg til tider virkelig synes det er fucking langt ude i hampen, og fordi jeg tænker: "Hvad med alle os andre?!" Hvem bliver egentlig påvirket af det der?

Jeg må indrømme at jeg tit kan sidde med åben mund og polypper og blive fuldstændig bekymret på min generations vegne. Når "hashtagfitfamdk" tager hjem fra Roskilde festival for at træne (pause for reaction), eller når aftensmaden er bestående af to salatblade, en gul peber og et par gulerødder. Eller når der bliver lagt et billede op af en træningslog, hvor der er blevet løbet 10 km på 58 minutter, med tilhørende tekst: "Tiden er ikke vildt god, men pulsen måtte også kun ramme 65%, så vi kunne ikke løbe stærkere end dette"
ER TIDEN IKKE VILDT GOD?! HVAD FANDEN ER DEN SÅ?! 

Efter at fit4livin bragte et anonymt interview med en af disse ellers ret populære instapiger, hvor hun beskriver hvor syg hun virkelig er, blev min bekymring til virkelighed. Hvor er det hårdt, altså.

I mit træningscenter ser jeg en pige, HVER gang jeg er der. Jeg har set hende deroppe i snart to år, og hun ser så syg ud. Virkelig. Hun har tabt sig så meget, at det er helt uhyggeligt. Jeg vil skyde på at hun er 1,73 høj og vejer måske 43 kg. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om denne pige også vil være med i hashtagfitfam?

Ej, det kom virkelig til at lyde skarpt, og det er slet ikke meningen. Jeg beskylder ikke disse piger for andet end at være sunde og friske og have nogle vilde mål, virkelig ikke. Men bagsiden af medaljen er alligevel kommet frem i det anonyme interview. Det er ikke alle der kan holde til det, og jeg tror egentlig bare at jeg er heldig, at jeg ikke bliver så påvirket af det. Jeg får det ikke direkte dårligt med mig selv, lige bortset fra når at løbe 10 km på 58 minutter bliver kaldt for "ikke vildt godt". Det er sgu lige at stramme den! ;-)
Ud over dette, kan jeg også sagtens stille spørgsmålstegn ved mine egne evner, og tænke på, om jeg ikke taber mig, fordi jeg ikke spiser en gulerod til aftensmad. Er det vejen frem?

Men igen, selvfølgelig er vi forskellige. Denne pige har jo sikkert nogle mål for hvor hurtigt hun skal kunne løbe 10 kilometer, men måske man ikke skal reklamere med det så? Måske er det noget man skal sige derhjemme til sin familie, men ikke til ens 5.000 følgere som sidder og tænker: "Vil det så sige, at jeg er dårlig til at løbe fordi jeg løber 3 km på 40 minutter?" Eller hvad?

Der var på et tidspunkt en blogger, jeg tror det var Helsemathilde der opfordrede til også at lægge billeder op af de usunde ting man spiser, så det ikke kun forestiller, at man spiser havregrød og salat hele tiden. Det synes jeg er en brilliant idé.
Og så vil jeg gribe chancen og opfordre til at overveje hvilket image/billede/forståelse/normer/forventninger man "udstiller" på f.eks. et medie som instagram. For jeg tror virkelig, at mange bliver klemt i det.

Er der nogle der kan nikke genkendende til dette? Hvad er jeres tanker om dette?