Breakdown

HEY!

Så har jeg holdt ferie. Det var skønt. Men jeg ved ikke helt om det er gået godt. Løgn.
Det er det ikke.

Det startede med at jeg var ude at løbe den første morgen (i regnvejr og hvad ved jeg), og det synes jeg faktisk gik skide godt, til trods for at jeg ikke har løbet i noget der ligner et halvt år. Jeg har ikke løbet siden det gik op for mig, at man forbrænder det samme ved at gå. Så, da jeg vågnede om natten med krampe i mit knæ (som så åbenbart er mit baglår), og næste morgen med vilde smerter i skinnebenene, vidste jeg, at det måske var gået lidt vildt for sig. Det er hvad det er. Vi har gået mange ture. Det er fint.

Maden. Mit evige fucking problem.
Jeg burde klappe mig selv på skulderen, fordi jeg ser en udvikling. Jeg vælter mig ikke hovedløst rundt i hvad jeg vil længere. Jeg har sgu fået noget disciplin. Men, det er virkelig svært at sige nej. Kender i det?
Når man sidder og har fået flæskesteg, sovs og kartofler, og man bare nærmest kan mærke at ens mavesæk får strækmærker. Så kommer der roulade (WTF?!) på bordet, og nå ja.. Hvad fanden skulle jeg da ellers lave end at æde roulade. Og så spiser man to stykker. Og jeg hader det.

Nu til noget alvorligt. Meget alvorligt.

Jeg tror det er ved at gå galt for mig.
Jeg græder aldrig. Men de sidste to dage har jeg grædt, grædt og grædt. Helt hulkende med snot og tårer i hele hovedet. Jeg er træt. Jeg er ked af det. Jeg føler mig konstant utilpas i min krop, og når jeg skriver konstant mener jeg virkelig konstant. Når jeg ikke selv tænker på min krop, tænker jeg på hvad andre mon tænker, og hvordan de mon synes jeg ser ud. Jeg tør ikke spise offentligt. Jeg er så bange for, at der er en der skal sige til mig: "hov hov, du trænger vist ikke". Og det er så forskruet. Im not even that big.

Men jeg er deprimeret. De sidste to dage har jeg været det, hvert fald. Jeg vil ikke det her mere. Jeg kan ikke mere. Jeg vil gerne være normal. NU. Og den der krampe i mit baglår gør, at jeg ikke rigtig må røre mig. Så må det blive til gåture og minimalt indtag af mad. Eller nårh nej. Er på 1700 kcal nu. Så, lange gåture.
Starter i morgen.

Kunne godt bruge et kram og et realitycheck. Og en der kan tage mig i hånden og følge mig igennem det her.
Suk.

I morgen kommer endnu et alvorligt indlæg, så stay tuned.