Det går meget godt.
Er startet på mit nye arbejde, og det er jeg glad for. Meget udelukkende på grund af min kollega. Og børnene, selvfølgelig. De er da meget søde. De giver mig meget glæde i livet, men også meget frustration og vrede. Men bevares, det er min første uge - jeg skal lige ind i rytmen igen. Jeg ved da hvert fald at jeg er sådan en pædagog der næsten aldrig skælder ud. At least i used to be.
Jeg har trænet godt i denne uge. Men maden.. ÅH, hvor jeg fucking hader mad. Ville ønske at jeg aldrig behøvede at spise eller skænke mad en tanke. Det er kun problemer for mig.
Hallo, ikke på anoreksimåden! Slet ikke. Den modsatte måde. Jeg er begyndt at gøre ting, som jeg ikke har gjort i flere år.
Da jeg steg af bussen i mandags efter arbejde gik jeg i kvickly og købte to pølsehorn som jeg spiste mens jeg gik hjem. I dag var jeg ude at handle efter arbejde, og der købte jeg en chokoladebar og spiste på vej hjem. Hvis du spurgte mig for en måned siden, så havde jeg aldrig gjort det. Og jeg hader når folk gør det.
Jeg er total overbevist om, at folk tænker: "Det trænger du sgu da ikke til!!", og jeg er endnu mere rædselsslagen for at det skulle blive sagt højt. For ved i hvad?
Sådan tænker jeg selv. Det er gået op for mig. Jeg er fedme-nazi. Jeg hader fede mennesker. Jeg hader fede mennesker der går og spiser en hotdog på gaden. FÅ DOG NOGET SELVRESPEKT!! Vent i det mindste til du kommer hjem. Ellers - prop en gulerod i kæften, det ser pænere ud.
Jeg ved ikke hvorfor jeg er begyndt på det.. Eller, det ved jeg godt.
1. Jeg kan slet ikke overskue at have et madproblem lige nu. Lige nu er det job og hverdag der skal fungere.
2. Jeg var virkelig fucking sulten.
3. Jeg er måske blevet mere sikker på mig selv?
4. Jeg bulker - ved ikke om jeg får spist nok kalorier.
Selvom jeg ikke har godt af pølsehorn, så er det godt for mig at udforske min forfængelighed hvad det angår.
Har i øvrigt fået en madplan, den er jeg rimelig sikker på, at jeg starter på på mandag. Jeg skal fandeme køre det her bulk godt. Har en god ven der har brugt sin tid på mig og mine åndssvageproblemer, det skal han ikke have gjort forgæves. Not on my watch!
Havde faktisk en sjov dag i træningscenteret. Jeg var inde ved de store drenge (wow) og skulle squatte. 30 kg blev det til, og jeg fik det vildeste pump i begge mine lår. Det var nice. Så dødløftede jeg lidt, og så til sidst ville jeg slutte af med military. Så skete der så det.... at jeg først prøvede med en stang (som jeg stadig ikke kan regne ud hvad har vejet) med 5 kg på. Jeg må virkelig have set sjov ud da jeg prøvede at løfte den, det gik helt galt og jeg var ved at vælte og alt muligt. Min kæreste var flad af grin.
Så tog jeg vægten af. Kunne stadig ikke løfte det lort. WHAT A GIRL!!!! Det var sgu flovt. Det var heldigvis ikke andre. Men, så stor er jeg sgu heller ikke endnu, at jeg kan lege inde ved de store drenge.
Nu kommenterer jeg, selvom jeg ikke helt ved hvad jeg skal skrive. Jeg elsker din ærlighed og måde at skrive på. Genkender faktisk mig selv i meget af det du skriver. Vi hedder også det samme, plus at jeg sommetider også ser mig selv som en der ikke har hørt om janteloven, overhovedet. Måske er jeg også lidt fedme-nazi, selvom jeg ikke vil indrømme det. I hvert fald i forhold til "STOP MED AT SPISE HOTDOG OFFENTLIGT, NÅR DIN MAVE I FORVEJEN LIGGER NEDE PÅ JORDEN, DET ER KLAMT AT VÆRE TILSKUER TIL." Jeg finder det faktisk lidt pinligt at indrømme. Nå, fuck it. Håber det begynder at gå fremad med dit madproblem. Desuden elsker jeg din tilgang til at træning. Den skal bare have gas! Fremskridt tager tid, men de kommer! Jeg har selv tabt 8kg over de sidste 4 måneder ved at ændre min kost til en mere næringsrig og gå mere op i træning og den glæde det giver. Der er intet bedre end at føle sig sund, stærk og veltilpas.
SvarSletJeg følger med i dit liv fra nu af. Kan sgu da ikke lade vær. Du virker fucking nice.
Glemte lige at sige, at jeg har læst pisse mange af dine indlæg og dermed voldtaget "vis ældre indlæg" knappen på det groveste. Fordi jeg har lyst til at læse mere. Og det aller fedeste er at du har humor. Og det er der sgu aldrig nogen der kan tage fra en. Det er sgu undervurderet. Humor er næsten alt. Hold kæft hvor ville jeg føle mig lost uden min. Hurra for humor.
SvarSletDet er befriende at du er så ærlig og skriver alt ned, uanset hvor "grimme" tanker det er. For de er der. Det er fucking nice at man vælger at se dem i øjnene og acceptere dem. Og det er befriende at komme af med dem. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Det fungerer som terapi for mig at skrive mine tanker ned.
Okay det blev endnu en lang kommentar. OG HVAD SÅ? ja ikke noget. Synes du fortjener noget medvind. Dans sejrsdans over at du er beriget med en sådan humor. Det er fandeme stærkt undervurderet.
Okay
Årh, tusind tak Christina (?) :D
SvarSletDejligt at høre. Du skal være velkommen til at følge med. Dine kommentarer har reddet min dag!
Og tillykke med vægttabet!
SvarSlet