Confidence & nakedness

Det går faktisk ret godt!

Jeg elsker mig selv for min evige motivation. Hvor er det fucking sejt, altså.
Hvis man havde spurgt mig for tre år siden: "Christina, vil du være lige så motiveret om tre år?" og svaret ville være: "ØH NEJ!!" Men jo, åbenbart. Og det må være fordi, jeg ved at jeg kan.

For ser I, min selvtillid er måske ikke skide god. Men mit selvværd er. Jeg tænker (nærmest) udelukkende nogle gode ting om mig selv, og hvis jeg skulle nævne nogle dårlige ting om mig er det ikke sådan noget med at jeg er dum mod dyr; så er det mere noget med at jeg bander meget. Og er bange for at falde når jeg står på rulleskøjter. Og.. Det går lige, ik?

Jeg ved også sagtens, at jeg vejer mere (måske?) end gennemsnittet. Men alligevel går jeg meget selvtilfreds - nøgen - igennem omklædningsrummet, når jeg har været i bad. Måske har det også noget at gøre med at jeg ikke er særlig blufærdig, men jeg er ikke bange for at folk tænker at jeg er tyk eller noget. Det er ikke rigtig mit problem. Jeg går også stolt igennem træningscenteret med mine stramme leggins og tænker: "Ja. That is my ass! Bitches be starin'".

(Ja, det er altså ikke lige dén røv, men tæt på)

Så hvad kan man lære af dette? At man skal tro på sig selv. Ellers har man et dårligt liv. Og så bliver man ikke glad når man endelig når sit mål. Mere om det senere!