Søg i denne blog

torsdag den 29. august 2013

tanker

Dagen i dag startede rigtig godt. Jeg var til træning, og jeg udfordrede mig selv ved at gå ind i det jeg kalder "pumperrummet" hvor de store drenge er. (Der var så ikke nogen, heldigvis!)
Det var virkelig med bankende hjerte jeg gjorde det, jeg var fucking nervøs. Men så løftede jeg nogle vægte. Og blev stærk. Og det var fedt! Jeg tænker lidt på hvordan jeg ville have reageret hvis der var kommet nogle "store drenge" derind mens jeg var der. Enten havde det været mega ubehageligt, eller også var jeg simpelthen gået derfra. I don't know. Det sker nok en dag alligevel.
Det jeg er rædselslagen for er at nogen skal kommentere på det jeg laver. "Hov, du gør det forkert". Det ville være det mest pinlige nogensinde. Eller ville det? .... jo. Det ville være ret pinligt.
Men jeg gjorde det. Og jeg er faktisk fucking stolt.

Nu kommer det til at handle om mit arbejde.

Jeg er lige kommet hjem. Og jeg føler mig tung indeni. Kender du det? Som om jeg er en levende død. Eller sovende levende. Jeg er tung indeni af kedafdethed. Det har været noget jeg ville kalde for en forfærdelig dag. Ud af det blå. Jeg mødte på arbejde og var rimelig glad - og så blev det bare en lorte dag.

Alle børnene er meget frustrerede, voldelige og umulige. Og respektløse. Egentlig er der ikke sket noget i dag som der ikke plejer at ske, men i dag er det bare sket samtidig. Og x 10. Og jeg har simpelthen taget det så personligt.
Det er vist ikke meningen at man skal være ked af det når man kommer hjem fra arbejde. Og det er vist heller ikke meningen at man, en time efter man har mødt, skal have tårer i øjnene og virkelig have lyst til at tage hjem. Og sige: "Fuck jer, pas jer selv". Det har man virkelig lyst til nogle gange, når man lige har løst en konflikt og så (BOGSTAVELIG TALT) ti sekunder efter starter den igen. Så sukker man bare og tænker... nej. Farvel.

Jeg kan blive så ked af det. Mest fordi jeg tænker: skal jeg være her? Hvad skal jeg egentlig med mit liv? Hvad skal jeg lave resten af mit liv? Hvordan bliver man lykkelig?

Jeg misunder mennesker (lige nu) der har en nemt job. Nyd det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar