Jeg er for nyligt blevet konfronteret med noget medlidenhed i forhold til hvad jeg skriver her. Blandt andet af min kæreste, det pludselig stillede sin computer fra sig og kiggede på mig med tårer i øjnene og sukkede dybt. Han havde læst mit indlæg "breakdown".
Og det har jeg tænkt over. Samtidig er jeg også blevet konfronteret med min egen forfængelighed, især i forhold til hvad jeg er ved at lægge op nu. Puha, det kan være hårdt. Men jeg lovede mig selv, at jeg skulle være fucking ærlig fra start - og det er jeg.
Men inden i mig sidder en lille pige der bare har lyst til at sige til alle der læser det her: Jeg er altså ikke kun et tykt og dovent menneske. Jeg er også alt mulig andet godt. Og det er jo for plat, jeg ved slet ikke hvorfor jeg pludselig tænker sådan. Det er nok fordi, at jeg kun viser jer mine dårlige sider. Og mine fat girl problems. Men fuck det. Jeg håber i nyder at følge med alligevel. Og jeg håber at i griner en gang i mellem. Og ikke mindst at i tænker: "Dét kender jeg godt!"
Min kæreste har taget nogle billeder fra en gåtur. Og da jeg så dette billede var jeg ved at dø.. Kender i det, når det nogle gange er meget værre end man tror?
Det andet billede så sådan her ud:
EJ okay. Det slår mig lige, at det her er virkelig fucking negativt.
Jeg gør altså ikke det her fordi jeg hader mig selv. Eller for at udstille mig selv.
Jeg gør det for at motivere mig selv. Og fordi det er dette der fylder i min verden. Og fordi jeg er sikker på at nogen af jer kender det. At man ser et billede af sig selv og tænker: "oh dear god", eller at der ikke er noget at sige til man engang i mellem bliver forvirret over ens tilstand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar